Velkommen til
Dagens ret var en ren vegetar ret. Godt nok anser jeg mig selv som carnivore, men derfor kan man jo godt tage en “fridag” fra kødet engang imellem. Valget for i dag faldt på at vi skulle have falaffel, så jeg måtte derfor finde på lidt sager at servere til. Sidste gang vi fik det, var det i et hjemmebagt pitabrød, så det gad jeg ikke også denne gang (man skal jo nødigt gentage sig selv for ofte i køkkenet). I stedet blev valget en bulgursalat af grov bulgur kogt med kyllingefond (hjemmelavet selvfølgelig) og peberfrugt samt vendt med rucola salat. Det er dejligt let og med god smag.
Jeg synes at der ligesom manglede lidt dyppelse til vores falaffel, og min første tanke var derfor at lave tzatziki. Sagen er dog den at jeg faktisk slet ikke kan lide agurk (i hvert fald ikke i større mængder), så derfor valgte jeg at forsøge mig med noget nyt. Ud af det kom min nye dyppelse “Æble Tzatziki”.
Falaflerne laver jeg fra bunden. Det vil sige at jeg opbløder mine kikærter i minimum et døgn i køleskabet (vand skiftes et par gange) og så hakkes de ellers med krydderier, urter, løg, hvidløg og lidt mel.
TIP: Lad være med at putte for meget mel i din falaffel “fars”. Det vil gøre dine falafler hårde og brødagtige.
Når du steger dine falaffler, så gør det i rigeligt olie ved middelhøj temperatur. Som Max fra kvalimad.dk også har bemærket, så suger falaflerne faktisk nærmest ingen fedt til sig – hvis bare de steges ved rette temperatur. Dette ses også tydeligt hvis man lægger sine falafler på et stykke køkkenrulle efter stegning. Det vil stort set ikke være vædet med olie, hvis du blot lige lader dine falafler dryppe af inden du lægger dem over på papiret. Så selv om man er på slankekur, så er disse små sprøde lækker “kanonkugler” bestemt mulige at spise uden at føle at man synder.
Jeg er ikke specielt glad for friske koriander, så derfor erstatter jeg dem ofte i mine opskrifter med noget andet. Her bruger jeg tørrede koriander da disse slet ikke er så parfumerede i smagen som de friske.
Kort beskrivelse:
Lækre sprøde falafler lavet fra bunden af.
Tilberedningstid (duration): 20
Diæt type: Vegetar
Antal portioner (yield): 4
Type måltid: aftensmad
Oprindelse: Mellemøsten
Kort beskrivelse:
Min alternative tzatziki som er frisk og lækker til f.eks. falaffel
Krydringen af denne dyppelse kan varieres som man har lyst. Er det til kylling kunne der f.eks. tilsættes karry i stedet for knust koriander.
Tilberedningstid (duration): 5
Type måltid: snack
Kim Schulz
Tags: bulgur, chili, creme frais, falaffel, hvidløg, koriander, kvalimad, løg, persille, rucola, spidskommen, æble
Kommentér via facebook: