Stegt flæsk med sommer-frikassé

Sommeren har ramt os i Danmark – og det regner i lår-tykke stråler. Sjovt at det danske sommervejr næsten altid er sådan. Vi er dog heldigvis så vant til det efterhånden at hverdagen går vidre og vi bare tilpasser os det.

I weekenden var vi f.eks. et smut forbi Læsø for at have et par dages camping med nogle venner. Fredag var det regn, men det havde vi forudset, så vi nød en portion lækker hjemmelavet sushi i vores telt imens regnen buldrede på taget. Det var totalt rå-hygge på den fede måde og regndråbernes trommen var blot med til at gøre det endnu mere hyggeligt.

Lørdag var det så heldigvis solskinsvejr, hvilket passede perfekt. Vi ville nemlig rundt og se øen og som mad-nørd ville jeg da også gerne opleve noget af mad-kulturen på øen. Vi tog den mest oplagte først: Salt syderiet. Historien omkring syderiet er såmænd spændene nok og man kan ganske gratis komme rundt og se syde-karene og andre opstillinger der viser de gamle metoder. Der er vist også foredrag derude engang imellem, men ikke lige da vi var der.  Ifølge en lokal, så er den dyrt solgte sydesalt ikke nødvendigvis fremstillet på de gamle sydekar, men men derimod i en industriel fremstilling. De poser som salten sælges i bliver ligeledes produceret under billigere kår i fjernøsten så der er heller ikke meget dansk historie over den del.

Men det taler vi selvfølelig ikke om, for turisterne  betaler gladeligt 55-70kr for 250g salt fordi der følger en god historie med.  Som en af de lokale på Læsø sagde: “Nogen burde give den PR medarbejder som fandt på dette  et klar på skulderen”.

Jeg fik også lejlighed til at smage den (tilsyneladende) berømte Læsø is som blev solgt overalt på øen. Da jeg spurgte lidt ind til det, så viste det sig dog hurtigt at produktet bliver lavet at Thise Mejeriert og blot bliver blandet+frosset på øen.

Den lakrids-is m. læsø salt som jeg forventningsfuldt købte for at smage, var forøvrigt en halvkedelig omgang der ligesom ikke rigtigt kunne bestemme sig til om den var fugl eller fisk. På den ene side virkede den som en fløde is, men smagen og konsistensen var nærmere som en sorbet. Smagen var meget sød med en underlig salt eftersmag. Det sidste var sikkert meningen, men det gavnede efter min mening slet ikke isen. Deres solbær is var næsten uden smag, hvilket er lidt en præstation når man tænker på hvor kraftigt solbær smager.

Nu virker jeg nok negativ, men det er jeg såmænd slet ikke. Ja jeg oplevede et kommercieliseret Læså med kendis-produkter der slet ikke var værd at snakke om. Jeg oplevede dog også det hyggelige og jordnære Læsø hvor befolkningen var venlige, lavede lækker og simpel mad og så endda til rigtigt fornuftige priser.

Vi var f.eks. til havnefest i Østerby havn hvor det hele emmede af at havnefesten var for at hygge sig – ikke for at samle ind til et eller andet formål eller forening, ikke for at tjene penge på turisterne, nej for at sidde ned med god mad, øl og underholdning. Hvor mange andre steder kan man f.eks. få en silde-buffet til blot 25kr?

Nu tænker du nok at det vel bare var en omgang sild fra glas og lidt rugbrød, men nej det var meget mere end dette. Der var helt friske varmrøgede sild, hjemmemarinerede sild, hjemmerørt karrysalat, nystegte fiskefrikadeller, store flotte rejer, og flere andre ting. Fik jeg sagt at det kun kostede 25kr?  Og nej det var ikke fordi at drikkevarene så var tilsvarende dyre. En fadøl kostede f.eks. 30kr, var iskold og velskænket.

Der blev forøvrigt også serveret helstegt pattegris til favorable priser om aftenen, men der ville vi hellere selv grille hjemme på camping pladsen.

Søndag valgte regnen så at stå ned igen og det var derfor oplagt at vi smuttede forbi Læsø Kur for at bade lidt i deres varme saltbade og forkæle os selv lidt. Det kunne så underholde os et par timer indtil vi var så opløste og trætte af saltvand at vi bare måtte videre. Next stop var noget vi havde set et skilt pege mod da vi kørte vores rundtur på øen om lørdagen: Læsø bryghus.

At finde det skulle dog i første omgang vise sig at være lidt sværere end som så. Det ligger nemlig på en lille grusvej inde i et skovområde hvor der ved starten af vejen står et skilt med indkørsel forbudt (ærindekørsel tilladt). Vi blev dog enige om at vi havde et ærinde derinde og fortsatte. Bryggeriet er et almindeligt hus, og vi var da også noget skeptiske da vi ankom. Inde på grunden var det åbent til flere små rum i de forskellige bygninger. Her var opstillede borde af forskellig slags med stole i endnu flere forskellige former. I et af rummene spillede anlægget noget som mest af alt kunne minde om baggrundsmusikken i en pirat-film. Alt var umiddelbart tomt, og da vi endelig fandt en person, så var det en frisk kvinde som stod bag en bar-lignende ting inde i hovedbygningen.

Hun startede med at fortælle at bryggeriet var fløjet fra reden og at deres øl i dag blev brygget af Thisted bryghus. Det viste sig dog faktisk at være lidt af et kvalitetsstempel for det var selveste brygmester Peter Klemensen der påpegede at deres læsø-øl var så godt at de gerne måtte brygge det på hans bryghus.

På det originale Læsø Bryghus var der derfor i dag ikke andet end en smule bryg eksperimenter ude bagved samt servering og tasting af deres øl sortiment. Vi valgte at købe en tasting menu bestående af 4x10cl (vi fik vist en del mere end 10cl af hver) til blot 50kr. Da vi spurgte om vi kunne få lidt at spise også, så blev vi tilbudt at de da lige kunne lave en omgang Fish & Chips til os. Nåja man skal jo have lidt at spise så det sagde vi ja til – noget vi bestemt ikke fortrød!

Imens vi drak os igennem deres menu-kort, så kunne vi nemlig nyde en rigtigt lækker omgang fish and chips hvor fisken (torsk) var perfekt friteret, kartoflerne var nyskårne og sprøde og det hele blev serveret med en grov remoulade og en hjemmelavet hvidløgs-mayo. Eneste jeg savnede var måske den klassiske eddike sauce som serveres til retten i England – men så meget savnede jeg den nok i virkeligheden ikke.

“Kokken”, som de kaldte ham, kom også lige ind forbi og tilbød os om vi ville smage en omgang af hans nybagte brød som var lavet på deres Porter øl. Et helt fantastisk stykke brød skulle jeg hilse at sige. Som med alt andet på stedet, så var der intet fancy over serveringen. Mayo og remo kom f.eks. ind i små magrethe-skåle og en snack i form af taffel-chips blev serveret på en dyb tallerken. Vi blev faktisk så grebet af den hyggelige stemning at vi hentede et spil kort i bilen og satte os til at spille inde i det hyggelige rum vi havde udset os.

Det hele emmede dog af hygge i stor stil og vi nød hvert et minut vi var der. Og hvad så med øllen? Jo den var faktisk rigtig god i langt de fleste tilfælde. Dog vil jeg fremhæve 2 af deres bryg som jeg synes var specielt gode. Den ene var deres Winter Ale som var dejligt krydret uden at smage for meget af nelliker som mange jule/vinter øl har en tendens til at gøre. Den anden var deres Porter som jeg tror at Peter Klemensen har haft en finger med i spillet med. Den var nemlig som en mild udgave af hans mesterværk Limfjordsporteren og var både rund og mild samt kraftig og fyldig på samme tid. Begge er øl jeg sagtens kunne drikke igen.

Selv om der i dag ikke bliver brygget øl på det lille Læsø Bryggeri, så vil jeg alligevel opfordre folk til at smutte en tur ud forbi og hilse på. Jeg er sikker på at du, lige som jeg, vil opleve en sand følelse af hygge – og så husk lige at smage både Fish&Chips samt deres øl.

Nå men det var i weekenden og jeg ville jo egenligt have fortalt om den ret jeg lavede i dag. Som sædvanligt så var det en dejlig omgang sommer-regn her i aalborg, så mine planer om at grille kylling blev lavet lidt om. I stedet for blev det til en anden klassiker som jeg faktisk også tit laver på grillen: stegt flæsk med persille sauce. Når jeg siger at jeg griller det, så er det ikke så meget fordi det får en bedre smag på grillen (det gør det!), men derimod så er det fordi det er skønt at slippe for stege-osen inde i huset.

Traditionelt så serveres stegt flæsk jo med den tykke og tunge hvide persille sauce som laves ved opbagning. Det var måske liiiige en tand for tungt til en sommerdag (trods regn), så derfor valgte jeg at sammensætte en sommer frikassé til anledningen. Frikassén er inspireret fra en opskrift jeg engang har set i en af de utallige “suveræne ….” kogebøger der er på markedet. Jeg har desværre glemt nøjagtigt hvilken af bøgerne den var i. Det lækre ved denne frikassé er, at den indeholder en masse sommergrønsager og på trods af at der indgår fløde i det, så er den faktisk ganske frisk og let i smagen. Dette har måske noget at gøre med at der indgår relativt meget hvidvin i kogevandet.

Stegeflæsken laver jeg forøvrigt helt klassisk og simpelt: Hvert stykke tæskes fladt med noget tungt (jeg bruger en Pestel), drysses med salt og peber og steges/grilles så indtil det er gyldent og sprødt. Det sprøjter og sviner en del, så man skal ikke lige have festtøjet på imens man steger det. Det skal helst ikke “stables” for meget når det er stegt, for så forsvinder noget af sprødheden fra kødet.

Det blev da til en længere smøre idag, men det skal jo også dække for et godt stykke tid hvor jeg har haft lidt for travlt med andre projekter end denne blog. Jeg kan f.eks. lige nævne at jeg har været gæste-blogger i Copenhagen Food Magazine hvor jeg har skrevet lidt om konkurrence-grillning og DM i Grill på side 124. Jeg har også arbejdet på min nye webshop som snart skal gøre det muligt for alle at lave dry-aged steaks billigt og enkelt. Der skal nok komme meget mere om dette her på bloggen. Indtil da kan du følge projektet inde på www.meatlover.dk og den tilhørende facebook side.