Aalborg har i mange år haft en tradition med et månedligt (ca) tilbagevendende fødevaremarked hvor de lokale råvarer og produkter er i fokus. Det blev for mange år siden holdt i Aalborgs sukkerlager på havnen. Sukkerlageret er det de fleste lokale i dag kender som Rosdahl bygningen da det senere har huset den populære Restaurant Rosdahl. Sukkerlageret har dog længe været brugt til noget andet, så i dag er fødevare markedet flyttet ned i de nye haller i Nordkraft.
Markedet er et fantastisk vindue ind til alle de mange lækre sager som produceres lokalt i Nordjylland. Det er alt fra gårdslagtere og bagere til ostemagere og mosterier som har boder på markedet. Alt i alt var der denne gang vel omkring 20-25 boder med lækkerier.
Når man kommer som besøgende, så er man næsten altid sikker på at få en masse lækre smagsprøver. I dag har jeg da også smagt både frisklavet flæskesvær (altså “snack” udgaven), brød bagt med tang, marmelader lavet på hyben og havtorn, chokolader med lakrids samt mange andre ting.
Der var propfyldt med folk og der var en liflig snak overalt. Folkene der har boderne er altid friske på en snak om gode råvarer, så det er rigtigt hyggeligt for et madøre som mig, at gå fra bod til bod og snakke om produktion, smagsideer, stegetider osv. I dag lærte jeg f.eks. at vi i nordjylland har produktion af krokodillekød – og skal hilse at sige at det smager rigtigt lækkert i røget form (måske noget jeg burde forsøge mig med på grillen?).
Jeg har ikke været så god til at komme afsted til disse markeder, men efter i dag, er jeg sikker på at jeg nok skal komme afsted lidt oftere. Næste gang er forøvrigt den 5. Februar kl 10-14, så der finder du mig nok derinde igen.
Det er gratis at besøge markedet – ud over hvad man kommer til at købe selvfølgelig 🙂
Følgende udstillede derinde i dag:
- Bondegårdshyben (marmelader, chutney osv – jeg købte nogle stykker herfra)
- Rævhede Naturprodukter
- Aalborg Chokoladen (lækker, lækker chokolade)
- Frugthaven (primært æbler og æblemost)
- Æblegården Baksminde (primært æbler og æblemost)
- Økologisk Halkær Ådal (spegepølser, vildtkød)
- Kildens Rygeri (røget fisk)
- Venmark Fisk (frisk fisk fra hanstholm)
- Krastrupsøgaard (pølser, pålæg, flæskesvær)
- Penny Lane (brød og kager)
- Søgaards Bryghus (øl)
- Slagter Kjærgaard (kød)
- Kirkbakgaard
- Havets Spisekammer (brød og krydderier med tang, sydesalt fra Mariager)
- Ostemanden fra Vindblæs (oste, specielt kæmpebrie)
- Nibe Bryghus (øl)
- Café Tærter (kager)
- Loui’s Kafferisteri (kaffe og te)
- Wendelbo blomster
- Karlsen’s med Mariager Salt
- Slyngecenter Vendsyssel
Her er lidt billeder fra dagen. Som i kan se, var der rigtigt mange besøgende på markedet.
Madblogs.dk (@madblogsdk)
Written on 9. januar 2011
(via madblogs.dk) Grill & Kokkerier: Fødevaremarked på Nordkraft, Aalborg http://goo.gl/fb/FSUdB
Tweets that mention Grill & Kokkerier / Fødevaremarked på Nordkraft, Aalborg -- Topsy.com
Written on 9. januar 2011
[…] This post was mentioned on Twitter by Kim Schulz, Madblogs.dk. Madblogs.dk said: (via madblogs.dk) Grill & Kokkerier: Fødevaremarked på Nordkraft, Aalborg http://goo.gl/fb/FSUdB […]
Åse Pedersen
Written on 18. januar 2011
Fed anmeldelse af fødevaremarkedet. Tror da bestemt jeg skal ud og kigge en dag. Vidste slet ikke det fandtes her i Nordjylland, så tak for den øjenåbner :o))
Hilsen Åse /Lennie
Gita Street
Written on 9. december 2011
Produktion af krokodillekød i Nordjylland?! 😀 Jeg håber da de har styr på indhegningen. Det var jeg godt nok ikke klar over. Kan huske der på et tidspunkt var en Australsk pub for enden af Jomfru Ane Gade, som solgte masser af forskellige spændende australske øller, og der blandt andet kunne købes en ret med krokodille steak til. Desværre fik jeg aldrig smagt det.
Kim Schulz
Written on 9. december 2011
Krokodille er lækkert hvis man laver det rigtigt. Det må endeligt ikke få for meget, for så bliver det ekstremt tørt (værret end kyllinge bryst). Jeg har fået det en del gange USA, men har endnu til gode at få det fra den “lokale”.
Gastronomi og god smag i Nordjylland | Grill & Kokkerier
Written on 16. oktober 2015
[…] der utroligt meget for at fejre og dyrke den lokale smag heroppe. Jeg har tidligere beskrevet Fødevaremarkedet i Nordkraft hvor man hver måned kan komme og smage de lokale specialiteter og ikke mindst få købt sig […]