• squash chips - dejligt sprøde

Squash-chips – knasende lækkert og sundt

1
  • squash chips - dejligt sprøde

Squash-chips – knasende lækkert og sundt

Squash, Squash, Squash chips

Vi har i år haft 2 squash planter i haven. Ikke noget fancy og vi troede at det bare ville give en smule squash vi kunne spise i løbet af sommeren. VI TOG FEJL! Vi er nærmest druknet i squash gennem hele sommeren med 1-3 squash hver dag.

Det er selvfølgelig ikke det værste man kan have, for selv-dyrkede squash er skønne og kan bruges i alverdens retter. Over sommeren er vi dog ved at have været igennem squash på alle mulige mærkelige måder og det med revet squash i salaten er altså bare ikke så spændende mere.

En sjov ide

Da jeg forleden satte en portion tynde skiver af æble (fra haven selvfølgelig) i min dehydrator for at lave tørrede æblesnacks, så fik jeg en ide.

Hvad nu hvis man tørrede tynde skiver af squash med lidt krydderi på? kunne det mon blive sprødt? Der var riiiigelig squash på lager til at teste det og 1 døgn efter stod jeg med en dejlig portion supersprøde (og lidt for stærke) squash chips.  SUCCESS!

Siden da har der kørt chips-produktion i døgndrift for at afprøve flere “smage”. Min første portion blev, som nævnt, lidt for stærke for de fleste, da krydderiet (skønne dirty mud fra  woodsmoke.dk) ændrede karakter ved opvarmningen og blev væsentligt stærkere end i “rå” tilstand.

Der er 2 problemer med disse chips. For det første så smager de så forbandet godt, at en portion, som den der kan være i min dehydrator, er væk på få minutter når først sønnike og jeg går igang. For det andet, så suger de hurtigt fugt fra luften og bliver bløde hvis de ligger ude i mere end et par timer (læs: opbevar i en en lufttæt beholder indtil servering).

chips i dehydrator

En opskrift hvor alle kan være med

Hvordan gør man så ?

  1. Skær squash i 1mm tykke skiver (et mandolinjern gør opgaven legende let). 1 stk mellem størrelse squash giver ca hvad der kan være i en standard dehydrator.
  2. Fyld skiverne af squash ind i  der IKKE må røre ved hinanden (ellers tørrer de fast i hinanden).
  3. Drys en smule krydderi ud over dem alle. Lad være med at putte for meget på – det bliver mere intenst når det hele bliver tørret.
  4. Sæt det hele i din dehydrator og lad det tørre i ca 1-2 døgn indtil alle squash er knasende sprøde. Tjek undervejs at skiverne ikke klistrer fast til risten de ligger på, for når først de er tørre, så er de for sprøde til at kunne få af.
  5. Hvis din dehydrater varmer lidt ujævnt ligesom min (varmere i bunden end i toppen), så byt rundt på lagene et par gange undervejs.

God fornøjelse (og undskyld for nu at have gjort dig hooked på squash).

chips i dehydrator

Kommentarer

Skriv et svar