• Æble-pizza med mocca creme - på eftervarmen

Æble-pizza med mocca-skum – på eftervarmen

3
  • Æble-pizza med mocca creme - på eftervarmen

Æble-pizza med mocca-skum – på eftervarmen

En lækker skive æble-pizza

Når nu man har grillet en omgang kaffe-kylling i anledning af Kaffens dag, så kan man jo passende benytte eftervarmen på grillen til at lave en lille dessert også.

Denne dessert er ganske hurtig at lave og smager virkeligt dejligt.

Ideen er enkelt: man laver en pizzadej som er lidt for sød, lægger et tyndt lag af æble på og  drysser med kanel. Det helle topper man op med revet marcipan og små stykker smør.

Når dette er klaret, så ryger det hele på en pizzasten i grillen og efter ca 10min har man den skønneste æble-pizza dessert. Let ik!

I anledning af kaffens dag, så serverede jeg denne dessert med en mocca-creme. Det var slet ikke et dårligt match til den søde kage.

Æble-pizza

Kort beskrivelse:

En hurtig dessert som de fleste vil elske. Kan varieres med andre faste frugter.

Ingredienser

  • 1 pizzadej tilsat 2 spsk ekstra sukker og lidt mindre salt
  • 2 stk æbler
  • 1 tsk kanel
  • 50g marcipan
  • 10g smør i små klumper

Fremgangsmåde

  1. Bland pizzadejen og rul den ud i passende størrelse på et stykke bagepapir.
  2. Skræl æblerne, skær kernehus fra og skær i ca 1mm tynde skiver (kan med fordel gøres på et mandolin jern)
  3. Læg æblerne i et enkelt lag så det dækker hele pizzaen.
  4. Drys forsigtigt med kanel så det bliver jævnt fordelt
  5. Riv marcipan ud over æblerne og slut af med at smide bittesmå stykker smør rundt omkring oven på marcipanen.
  6. Bag æble-pizzaen på en varm pizzasten (UDEN direkte varme under stenen) i ca 10 minutter.
  7. Hvis der er mere varme i nogen af siderne, så kan du dreje pizzaen rundt så den bliver jævnt varmet.
  8. Når bunden er sprød og marcipanen gylden, så er kagen klar.

Forberedelsestid: 15 minutter

Bagetid: 10 minutter

æble-pizzaen klar til at blive bagt på grillen

Mocca-skum

Kort beskrivelse:

Et lækkert alternativ til den almindelige flødeskum. Perfekt som topping til æble-pizza.

Ingredienser

  • 1½ dl fløde
  • 20ml stærk espresso
  • ½ tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Lav espresso og lad den køle af
  2. Pisk fløden til flødeskum
  3. tilsæt espresso og vaniljesukker til flødeskummen og rør det forsigtigt rundt så det bliver jævnt fordel.

Tilberedningstid: 5 minutter

Velbekomme!

Mums hvor det smager - æblepizza med mocca skum

Kommentarer

  • pisk.riset

    Written on 8. maj 2011

    Det lyder fantastisk! Det vil jeg gerne afprøve på et tidspunkt. Hvilken pizzasten bruger du?

    Svar
  • kimusan

    Written on 8. maj 2011

    @pisk.riset Den jeg benytter her er en af den første udgave Weber kom med i tidernes morgen. Det er dem som er skåret ud af sten i stedet for at være støbt – men kan desværre ikke fåes mere. Jeg vil egenligt tro at du kan bruge stort set alle former for pizzasten til denne ret.

    Svar

Skriv et svar