Varme Hveder – hjemmebagt er bedst

I disse dage kan man stort set ikke gå ind i et tilfældigt supermarked uden at blive mødt af en mur af brød og en om muligt større mur af kunder som står og køber brødet.

Det brød de alle vil have er hvederne til store bededagens “varme hveder”. Det er egenligt en sjov tradition med de hveder.  Historikere mener at den er over 200 år gammel, og fortællingen siger  at kongen havde beordret at ingen måtte arbejde på store bededag – dette galdt selvfølgelig også bagerne.

Men hvad så når folket skulle have deres daglige brød og bageren ikke kunne sælge dem noget. Bagerne er jo snu, så torsdag før store bededag, bager de derfor nogle ekstra store/høje boller, som folk så kunne købe og gemme til på selve store bededags dag. Tricket med de store boller var, at de ikke nåede at blive tørre i midten som det brød bagerne normalt ellers solgte.

Folket kunne derfor blot skære brødet over, riste det og så spise det – frisk og blødt i midten, sprødt og lækkert udenpå. Senere blev traditionen dog lidt ændret idet folk begyndte at spise hvederne allerede torsdag aften imens brødet stadig var nybagt og frisk. Jeg synes sagtens man kan spise dem både torsdag og fredag – ja sågar lørdag og søndag hvis man vil. Godt smager de nemligt!

Tilbage til supermarkedet her 200 år efter, og jeg må konstatere at det er en sørgelig omgang brød der giver sig ud for at være hveder. Ud over en smule med formen, så er smag og konsisten fuldstændigt som de billige krydderboller til 5.95 nede på discount-hylden. Og det er da ærgeligt, når nu familien er samlet på store bededag og de så skal spises af med den slags.

Jeg vil derfor slå et slag for den hjemmebagte hvede. Det er utroligt let at lave og resultatet er meget meget bedre end købeudgaven – efter min mening.

Min opskrift herunder er en ældre sag jeg har fået engang. Om det er den “rigtige” skal jeg ikke kunne sige, men brødet er godt og har tilpas kardemomme smag til at give mig “varme hvede” smagen.