• Kylling i kaffe-rub og med Espresso BBQ-sauce

Kaffe-kylling med espresso BBQ Sauce

6
  • Kylling i kaffe-rub og med Espresso BBQ-sauce

Kaffe-kylling med espresso BBQ Sauce

Kylling i kaffe-rub og med espresso BBQ sauce

I dag den 6. Maj 2011 er det kaffens dag. Vidste du det? Det er der faktisk ikke ret mange som gør, men er man en smule kaffenørd som jeg, så er denne dag mindst lige så “hellig” som kommercielle påfund ala valentines day, mors/fars dag osv. Årets slogan for kaffens dag er forøvrigt “Tag ansvar for din kaffe” hvilket var lige ved at få mig til at tage espresso maskinen med på arbejde i dag (blev dog alligevel liiidt for bøvlet at have den på cyklen).

Nå men for at ære kaffens dag, så har jeg i dag valgt at kaffe skulle indgå i dagens aftensret. Derfor smuttede jeg ud for at shoppe. Planen var at få fat på en stor grum okse steak, men det eneste slagteren havde var nogle små gnallinge på 200g. Nå men heldigvis havde Føtex deres lækre store Bornholmerhaner på bud, så sådan en måtte jeg da have fat på. Selv om den var på tilbud, så koster sådan en fætter her stadig næsten det dobbelte af deres normale majskyllinger og økokyllinger. Størrelsen er ikke meget anderledes med ca 1700g imod majskyllingens 1600g, men kødet er altså bare smagfyldt og saftigt på en helt anden måde.

Nå men i kaffe skulle den og hvad er mere nærliggende end at lave en krydderi rub med kaffe? Her har man 2 muligheder – ekstraktkaffe (nescafee) eller fintmalet kaffebønner. Jeg valgte det sidste, da jeg alligevel havde krydderikværnen fremme (faktisk en OBH kaffemølle, men den virker perfekt til krydderier). Jeg sigtede efter en rub som var kraftig i smagen, god til kylling (selvfølgelig) og så med en svag tone af kaffe.

Rub med kaffe

Kort beskrivelse:

En krydderi rub kaffe. Velegnet til kylling og svinekød. ønsker man mere kaffesmag, så tilsættes der blot 1 spsk kaffe mere.

Ingredienser

  • 2 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk Colemans Sennepspulver
  • 2 tsk middelstærk stødt chili
  • 2 tsk røget paprika (uden røg kan bruges)
  • 1 spsk fintmalet kaffe (gerne en espresso bønne)
  • 1 spsk fint salt
  • 1 spsk brun farin (eller muscovado)

Fremgangsmåde

  1. Det hele blandes sammen og røres godt da farin har det med at klumpe.
  2. Man kan med fordel kører krydderier på en kaffekværn for at få slået klumperne i stykker.

Kylling med kafferub

Kort beskrivelse: En nem kylling som grilles hel på grillen.

Ingredienser

  • 4-5 spsk kaffe-rub (se ovenover)
  • 1 stk hel kylling (gerne 1600g eller mere)
  • 2 spsk blødt smør

Fremgangsmåde

  1. Kyllingen renses får eventuelle fjerrester og skind der hænger løst.
  2. Smør den bløde smør ud i et tyndt lag over hele overfladen på kyllingen
  3. drys rub over kyllingen og gnub det godt ind så det sidder overalt på skindet
  4. Placer kyllingen på en kyllingeholder med øl i eller brug en åben dåse øl som holder (i så fald bør man placere kyllingen på dåsen og stille den oven i en passende foliebakke.
  5. Man kan nemt lave lækre rodfrugter ved at skære dem og så placere dem i kyllingeholderen/foliebakken under kyllingen.
  6. Tænd grillen så der er et område med indirekte varme. Har du en kuglegrill, så kan du med fordel bruge kulbakkerne og stille dem i 2 sider så der er mellemrum mellem dem. Det passer med ca 2/3 grillstarter fyldt med briketter.
  7. Når kullene er klar, så hældes de ned i kulbakkerne og kyllingen placeres nede mellem kulbakkerne.
  8. Der skal tjekkes til kyllingen jævnligt da rubben godt kan begynde at branke hvis den bliver for varm (pga. sukkerindholdet).
  9. Når kyllingen som minimum har en temperatur på 75C ved inde hvor lårbenet sidder fast, så er kyllingen klar.
  10. Tag den af og lad den stå et par minutter inden du parterer den (så holder saften sig bedre i kødet).

Forberedelsestid: 10 minute(s)

Tilberedningstid: 45 minute(s)

Tilbehøret til min kylling var den hurtige slags. Rødbeder, gulerødder og persillerod blev skåret i stave, vendt med lidt olie og eddike + et drys rub og så placeret i bunden af mine kyllingeholder (under kyllingen). Saft (og fedt!) fra kyllingen vil så dryppe ned over rødderne og tilføre dem ekstra smag. Efter 45min på den måde er de faktisk stadig en smule sprøde, hvilket er helt perfekt til det smørmøre kylling.

En smule kaffe i rubben var dog ikke nok, så derfor valgte jeg også at lave en Espresso BBQ sauce som tilbehør. Igen var kaffesmagen balanceret således at man kun lige kunne fornemme den imellem den sur-søde smag som saucen ellers har.

Espresso BBQ-Sauce

Kort beskrivelse:

En sur-sød BBQ sauce med en snært af kaffe i smagen. God til lyst kød og burgere

Ingredienser

  • 1 spsk rapsolie
  • 1 lille løg (finthakket)
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 dl æblecider eddike
  • 1 dl stærk espresso
  • 2 dl Heinz Chili ketchup (eller almindelig heinz og så tilsæt lidt chili)
  • 2 spsk brun farin eller mørk muscovado sukker.
  • 1 spsk kaffe-rub

Fremgangsmåde

  1. steg løg og hvidløg møre i olien.
  2. Tilsæt eddiken og lad det koge lidt ind.
  3. Tilsæt sukker og lad det opløse.
  4. Tilsæt ketchup, espresso og rub og lad det koge til det begynder at få en tyk konsistens (ca 20min).
  5. Smag til med salt, peber, espresso og chili

Noter

Ønsker man en sauce uden løgstykker i, så kan man lige si sucen inden man serverer den.

Tilberedningstid: 20 minute(s)

Den færdige ret: Kylling i kaffe-rub og med espresso BBQ sauce

Det smagte intet mindre end skønt og kaffesmagen var lige nøjagtig til at fornemme, uden at den var dominerende.  Brystkødet var så mørt at det faldt fra hinanden og samtidigt så satigt at det nærmest dryppede. Nok var kyllingen dyr, men når nu sidder og oplever dette, ja så er den altså alle pengene værd.

Desserten var selvfølgelig også noget med kaffe i og blev lavet på eftervarmen på grillen – Æble-pizza med mocca-skum

Bruger du selv kaffe i din madlavning og hvordan?

Kommentarer

  • newyorkerbyheart

    Written on 6. maj 2011

    Kaffe i BBQ sauce – og rubs – er bare super godt!! Har fået det nogle gange i USA, har dog ikke selv leget med det – faktisk har jeg glemt alt om det, indtil jeg så dette indlæg 🙂

    Mange hilsner

    Birthe

    Svar
  • bergholt

    Written on 6. maj 2011

    Interessant med “tør kaffe”; jeg havde regnet med, at du ville have brugt brygget, stærk espressokaffe. Spændende eksperiment, GrillMester! 🙂

    Svar
  • kimusan

    Written on 6. maj 2011

    @bergholt Tør kaffe kan man sagtens bruge. Tænk på det ligesom peberkorn, enebær osv..det er jo faktisk det samme. Man skal dog sørge for at kværne det godt, da grov kaffegrums godt kan være lidt hårdt at bide i. Alternativt kan jeg anbefale Nescafe’s instant espresso (sort glas). Den er rigtigt god i rubs og lignende og giver faktisk en rigtigt fin kaffesmag.

    Svar
  • kimusan

    Written on 6. maj 2011

    @newyorkerbyheart Ja i USA bruger de det en hel del. Det er egenligt mærkeligt at det aldrig rigtigt har slået igennem i et kaffedrikkende land som danmark – men vi vil nok bare hellere drikke det 😀

    Svar
  • Klidmoster

    Written on 8. maj 2011

    Mums, laber kylling. Jeg bruger tit en sjat kaffe i gryderetter – men kun brygget kaffe.

    Svar

Skriv et svar