• I citronens tegn - kylling og kartofler med citron

I citronens tegn – kylling og kartoffel med citron

5
  • I citronens tegn - kylling og kartofler med citron

I citronens tegn – kylling og kartoffel med citron

Det færdige resultat - en lækker sommerret med citron, kylling og kartofler

Det er tit, at det er de simple retter som er de bedste….hov der sagde jeg det igen. Nå men det passer altså ofte. Igen i dag fik jeg netop dette at føle (nåja smage) da jeg fik lyst til at lave aftensmad med citroner.

Og hvorfor nu det? jo jeg havde såmænd en håndfuld friske øko-citroner liggende som skulle bruges. Da fruen ikke ville bage mig min ynglings citron-tærte (hun laver som tidligere nævnt det meste fra det søde køkken hos os), ja så måtte jeg jo bruge citronerne til noget andet.

Kyllingen

Det var nu egenligt så let, for helt ærligt, så er noget af det kød der passer allerbedst med citron: kylling. Derfor var det valg jo også oplagt.

Der var ingen hel kylling i køleskabet, men til gengæld havde jeg en ordentlig portion kyllinge filet’er. Det gør jo det hele meget lettere da der så ikke er nogen ben at tage højde for og tilberednings tiden er 1/6.

De marinerede kyllinge fileter er sat på spid og klar til grillen

Kyllingen blev marineret i  saften og revet skal af en citron, lidt olie, salt, peber, lidt chiliflager og så en omgang frisk timian fra haven. 20-30 minutter (gerne 40-60min) efter er smagen trukket ind i kyllingen og den er klar.

TIP: Lad ikke kyllingen ligger mere end 60min i marinaden, da kødet ellers vil blive “tilberedt” af syren i kødet. Se eksempler på dette i min leg med syrer og enzymer om kødmørner.

Jeg synes at filet’erne er lettere at styre hvis de bliver sat på en pind. Ikke noget fancy med at skære dem i stykker, nej bare stikke en pind hele vejen igennem så det bliver til en kyllinge slikkepind.

Direkte varme på grillen og grilles 2-3 min på hver side til de har fået lidt farve og er gennemstegte. Giv dem endelig ikke for meget, for filet er meget magert og bliver let tørt.

De færdige kyllingespyd er netop taget af grillen

Kartoflerne

Men der var stadig citroner tilbage, så endnu en ret skulle sættes sammen.

Det blev til en lækker lun kartoffel salat som er inspireret af noget jeg har fået serveret hos et vennepar for nogle år siden. Igen var det simple en del af temaet. Kogte nye kartofler vendt med rucola salat og en blanding af god olivenolie, saften af en hel citron, salt og peber. Det hele drysses med friske ærter fra bælg, revet citron skal og en portion parmasan flager.

TIP: parmasan flager laves let ved at “skrælle” flagerne af osten med en kartoffelskræller

Mums det smager dejligt frisk og sommerligt. Er man en af dem som ikke kan lide rucola (dem er der mange af, har jeg ladet mig fortælle),  så kan man i stedet bruge baby-spinat blade. Der smager også rigtigt godt med ristede pinjekerner i stedet for ærterne.

Det var så det! Madlavning på 45min (inkl grill tænding og marinering) og så ellers ud og nyde det i den dejlige sol (vi ved jo ikke hvor længe den bliver her denne gang).

Målet  med at bruge citronerne er næsten nået. De er alle udryddet pånær en enkelt. Den tror jeg dog at jeg vil bruge til at lave mig en omgang hjemmebrygget is-te.

Lun kartoffelsalat med citron, rucola, bælgærter og parmasan

 

Kommentarer

  • Det Lyseblå Køkken

    Written on 27. juli 2011

    Hej Kim

    Det er virkelig lækker mad. Lige efter mit hoved. Eller madhjerte. Jeg kan også li det enkle,- men smagfulde.

    Og så elsker jeg bare citron i mad. Masser af økologisk citronskal i f.eks. en ganske alm. – men hjemmelavet kartoffelsalat – gør hele forskellen. Det er virkelig godt.

    Og dejligt at se, at også rigtige grillnørder har masser af grønt i deres mad.

    Mange gode hilsner
    Maj

    Svar
    • Kim Schulz

      Written on 27. juli 2011

      Hej Maj
      Citron er nemlig rigtigt godt til at give mange retter et pift i den rigtige retning.
      Og ja jeg kan saaaagtens spise grønt og laver en masse af det på grillen også. Dog kan jeg nok ikke komme uden om at jeg er en hund efter store røde bøffer og så skal der helst ikke serveres for meget “udenom” til den 🙂

      alt vel,
      Kim

      Svar
  • Det Lyseblå Køkken

    Written on 27. juli 2011

    Jeg elsker også en god rød bøf. Uh… der er ikke noget bedre. Og det selvom jeg også elsker vegetar-mad.

    Men jeg vil altid gerne ha grønt til min bøf. Masser af grønt og gerne også kartofler. Til gengæld så er jeg ikke så vild med saucer. Spiser det i hvert fald meget sjældent.

    I øvrigt en god blog med fede fotos! Det har jeg ikke fået sagt før.

    Gode hilsner
    Maj

    Svar

Skriv et svar