Kend dem på knækket
Når man lever efter LCHF kost filosofien, så er en af de ting man sjældent får brød. Personligt har jeg intet problem med dette, selv om jeg elsker et godt nybagt koldhævet brød. Fruen i huset har dog lidt sværere ved at undvære det og kompromiet er så at jeg bare LCHF venligt knækbrød til hende.
Gennem de sidste 1½ år har vi prøvet mange forskellige lchf knækbrød, men fælles for dem alle er, at de er meget hårde og tunge i det. De er kort sagt kerner der er bundet tæt sammen og tørret. Jeg har derfor i nogen tid eksperimenteret med at komme frem til en alternativ der er både lettere og mere “sprødt” uden at være hårdt.
Det er jo slim
Efterhånden er jeg kommet frem til en rigtig lækker og let knækbrød som jeg tænkte nu var klar til at blive delt med omverden. Når du ser opskriften vil du nok tænke “jamen det er jo bare en masse kerner klistret sammen ligesom alle andre knækbrød”.
Det er dog ikke helt korrekt, for jeg udnytter det at nogen specifikke kerner og fibre “kvælder” når de tilsættes væske.
Kvælde dækker over at de svulmer op og genererer en form for slimet overflade undenpå kernen. Denne “slim” minder på mange måde om æggehvide og begynder derfor også at binde kernerne sammen.
Tilsat lidt bagepulver, så vil slimen (ja det lyder altså ulækkert, men det er nu engang det bedste ord jeg kan finde) boble op ved bagning og gøre knækbrødet luftigt inde mellem kernerne. Resultatet er intet mindre end fantastisk når først det er bagt.
- 150g sesamfrø
- 150g hørfrø
- 100g solsikkekerner
- 100g græskarkerner (gerne så små som muligt, evt let hakkede)
- 50g chiafrø (ca 4spsk)
- 50g gul fiberHUSK (ca 4 spsk)
- 1½tsk fint salt
- 2tsk bagepulver
- 7dl vand
- 1dl (oliven)olie
- bland de tørre ingredienser (kerner, bagepulver, salt) og rør det grundigt sammen.
- Tilsæt vand og olie og rør grundigt rundt igen. Det er noget tyndt sjask i starten men vent 5-10min, så er det en fast klump.
- Del klumpen i 4 lige store del.
- Rul hver klump helt tyndt ud på et stykke bagepapir (læg et andet stykke bagepapir ovenpå, så er det lettere at rulle ud). Det skal være helt tynd og fylde næsten hele pladen
- Fjern det ekstra stykke bagepapir forsigtigt (det kan genbruges til at rulle de andre klumper også)
- Skær "dejen" ud i tern i den størrelse som du ønsker knækbrød skiverne at være. Jeg bruger en pizzaskærer til dette men en kniv er også fin nok.
- Bag i varmeluft ved 175C i 30 minutter - alt efter hvor god din ovn er til at fordele varmen, så kan du godt bage flere plader samtidig. Det kan betyde at bagetiden er lidt længere i nogle tilfælde.
- Tag pladen ud og vend forsigtigt knækbrødet så undersiden kommer til at ligge opad.
- Bag yderligere 15min til knækbrødet er helt fast og begyndt at blive gyldent.
- Tag det ud og lad det køle lidt på en rist.
- Knæk brødet ud i de stykker du tidligere har lavet snit til.
Maj-Britt Rømer Holm
Written on 5. september 2015
Totalt lækkert knækbrød. Hele familien er vilde med det
Karin
Written on 5. september 2015
Har prøvet flere forskellige LCHF knækbrød – men dette er absolut det bedste, tak for opskriften
Kim Schulz
Written on 15. september 2015
Hej Karin, Det er nemlig et rigtigt lækkert knækbrød som også folk der ikke spiser LCHF vil elske.
Mette
Written on 10. september 2016
Det skal jeg prøve! VEd du om man kan bruge den grønne HUSK? Nogen siger at så skal man bruge dobbelt så meget?
Kim Schulz
Written on 10. september 2016
Hej Mette,
Du kan sagtens bruge den grønne da den gule bare er en finere malet udgave. Det passer meget godt med dobbelt op i mængde.
Kim
John Johansen
Written on 16. juli 2017
Fantastisk god opskrift.
1-2 tsk. kanel kan varmt anbefales! 🙂
Jette
Written on 3. august 2017
Meget fin opskrift. Tror du man kan opbevare halvdelen i køleskabet nogen dage eller måske fryse det? Alting smager jo bedst friskbagt. Ellers må jeg på halv portion næste gang På forhånd tak for svar.
Kim Schulz
Written on 3. august 2017
Hej Jette,
Tror desværre at dejen vil blive for stiv og umulig at arbejde med. Men du kan jo dele de tørre ingredienser i 2 og så blot tilføje halvdelen af vandet til hver af portionerne når du laver den.
Tine Kold Gundersen
Written on 1. februar 2018
Er du sindssyg et godt knækbrød det kommer jeg til at lave tit, og jeg har aldrig fået et så sprødt lchf knækbrød før NØJ det er lækkert
Kim Schulz
Written on 1. februar 2018
Hej Tina,
Jeg er glad for at du kan lige det. Hos os er det også næsten altid på lager da både lchf’ere og andre elsker det.
Tine Kold Gundersen
Written on 17. marts 2018
Jeg er kommet lidt “på den” da min 19 årige søn (som ikke er på LCHF) spiser “mine” knækbrød som var de chips. nååå pyt de er jo sunde og nemme at bage, så jeg må bare i gang, i hvert fald EN gang om ugen 😉 og nu skal dine “digestive-alternativ-kiks” også prøves, tusind tak for en fantastisk side.
Kim Schulz
Written on 17. marts 2018
Ja de knækbrød har det med at forsvinde hurtigt 🙂 heldigvis er de lette at bage, så det er ik så slemt endda.
God fornøjelse med kikse bageriet.
Mvh
Kim
Lise Kyneb
Written on 12. november 2018
Elsker dette knækbrød. Bager dem med hampfrø istedet for solsikkekerner og med et godt drys salt inden de bages. Så lækre
Hanne
Written on 13. maj 2019
Hej Kim.
Har lige bagt dit Knækbrød og det smager fantastisk.
Men det går i stykker for mig, når jeg smørre det.?
Har godt nok kun lavet ¼ af portionen og hældt det ud på bageplade inden det blev helt tykt og har så ladet det stå til det blev tyk inden jeg smed det i ovnen. Kan det være det??
Mvh Hanne
Kim Schulz
Written on 13. maj 2019
Hej Hanne,
Jeg har ikke forsøgt at smørre det ud men lægger i stedet et stykke bagepapir ovenpå klumpen og ruller ovenpå med en kagerulle. Derved fordeles dejen jævnt Mellem de 2 lag bagepapir. det øverste stykke papir kan så forsigtigt trækkes af inden der bages.
Hanne
Written on 15. maj 2019
Hej Kim.
Jeg mener heller ikke at smørre det på panden, men når jeg vil spise det med smør, at det går let i stykker. Det var det jeg mente.
Sker det ikke for dig?
For hvis det ikke gør, så dur det ikke at hælde det ud på panden som jeg har gjort
Kim Schulz
Written on 15. maj 2019
Ahh jo det sker, men det er jo fordi de er sprøde. Jeg plejer at lægge det på en flad overflade og så går det som regel.
Louise
Written on 21. juni 2019
Super godt knækbrød. Jeg malede LIDT af frøene kaffekværnen… det fungerer også godt med lidt “mel” effekt.
Hanne
Written on 21. januar 2020
Super lækkert. Men næsten for lette i det. Jeg prøver måske mindre bagepulver næste gang.
Hanne
Written on 26. januar 2020
Super godt knækbrød. Men svære at smøre. Jeg har bagt dem med halv bagepulvermængde. Stadig lette og lækre. Tak for god opskrift. 🙂
Yvonne
Written on 20. februar 2020
Hej Kim.
Du skriver i opskriften at knækbrøddet skal vendes og bages ydeligere 15 min. Tager du bagepapiret af?
Glæder mig til at smage dem…
Kim Schulz
Written on 30. marts 2020
ja jeg fjerner bagepapiret.
god fornøjelse.
Tine Kold Gundersen
Written on 26. marts 2020
Hej Kim
Ja nu er jeg her igen
Jeg håber det er ok at jeg har delt din opskrift på min facebookside om mad og på min instagram.
Jeg er stadig STOR fan af dine opskrifter.
Hilsen Tine
Kim Schulz
Written on 30. marts 2020
Det skal du være velkommen til. håber selvfølgelig der er et link tilbage til min side 🙂
Jeanette Pedersen
Written on 13. november 2020
Det er de bedste LCHF knækbrød, jeg har prøvet, de er virkelig lækre og hele familien nyder godt af dem.
Mingshu Meng
Written on 29. januar 2021
Har du regnet ud hvor meget kulhydratet pr 100gram?
Kim Schulz
Written on 11. marts 2021
Nej Ikke præcist, men som med alt andet bagværk i LCHF regi så er det ikke noget man skal spise store mængder af.
Marie Gottlieb
Written on 11. maj 2021
Der er 5 netto kulhydrater pr 100 gr. Og de er fantastiske . Resten af kulhydrater er fibre og de passer fint ind I striks lchf ☺️
Birgitte
Written on 28. juni 2022
Smager utrolig godt
Men mine knækker i småstykker hvad gør jeg forkert ?