LCHF mad-vafler
 
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid ialt
 
Disse vafler er geniale når man som LCHFer mangler lidt luftigt brød. Vi bruger dem som burgerboller, men de kan bruges til så meget andet.
Forfatter:
Opskrift type: bagværk
Nok til: 6-8 plader tykke vafler
Ingredienser
  • 4 æg
  • 200g philadelphia flødeost
  • 60g mandelmel
  • 1 dl afskallede hampefrø
  • ½-1tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk Cafe de paris krydderurter (kan være andre urter)
Fremgangsmåde
  1. Æg og flødeost mixes godt sammen (jeg bruger en stavblender)
  2. Tilsæt krydderier og salt. Rør det godt ind i blandingen
  3. Tilsæt mandelmel, bagepulver og hampefrø og rør indtil at dejen begynder at tykne
  4. lad dejen stå og trække ca 10min imens vaffeljernet varmer op.
  5. Brug evt lidt kokosolie til lige at smøre vaffeljernet de første gange hvis ikke det er sliplet.
  6. Put ca halvt så meget dej på vaffeljernet som du ville forvente skulle til - det udvider sig MEGET.
  7. Dejen skal bage mere end en klassisk vaffeldej da der ikke er hvedemel i. Åbner du vaffeljernet før end den er klar, så kan den godt sidde lidt fast.
  8. Tag vaflen ud når den er godt gylden og sprød i overfladen.
  9. Server straks eller genopvarm i morgen i vaffeljernet.
Noter
Prøv også disse vafler med f.eks. karry og brug dem som dyppebrød til suppen eller blot som alternativ til en skive fransbrød.
Recipe by Grill & Kokkerier at https://grillkokkerier.dk/2018/04/07/lchf-vaffelburgeren-kan-man-det/