Site icon Grill & Kokkerier

Boganmeldelse: “…Og halsen af en svane”

Kim Schulz

Folk der følger mig på facebook og andre sociale medier ved, at jeg fra tid til anden deler opslag og arrangements-invitationer fra to personer der i daglig tale går under navnene Søren Sørøver og Lone Landmand. Det er måske nok 2 af de danskere jeg har størst respekt for når det kommer til alt der har med mad og levemåde at gøre. De tror på at verden bliver bedre hvis vi værner om naturen, spiser de råvarer vi kan få fra den lokale natur og at alt nok skal gå hvis vi udnytter ressourcerne rigtigt – og ikke nok med det, så sætter de handling bag ordene (noget vi andre kunne lære en masse af).

Nå men hvorfor nævner jeg så Søren og Lone? Jo ser du, jeg har været så heldig at få fingrene i en tidlig kopi at deres nyeste bog med den syngende titel “…og halsen af en svane” (titlen vender jeg tilbage til). Den har jeg brugt den seneste uge på at læse igennem – og så lige læse lidt mere.

 Førstehåndsindtrykket

Ved første øjekast på bogen ydre kunne man godt foranlediges til at tro at dette, var en af de finere havebøger om middelhavshaver. Forsiden er nemlig prydet af et rustikt dækket bord omkranset af store vindrue planter samt diverse tegnede grønne ornamenter. Bagsidens smukke rosenblomster afslører heller ikke meget om indholdet.

Man Skal dog blot bladre nogle få sider førend at det bliver klart, at her er tale om en kogebog. I modsætning til de 100vis (ja måske 1000vis?) af samlebåndskogebøger der spyttes ud årligt i Danmark, så er dette mere end blot side op og side ned med opskrifter – nej her er skam også en god historie, anekdoter, små vers og ikke mindst en velmenende løftet pegefinger her og der (den vender jeg også tilbage til).

Opskrifterne

Nå men som skrevet er bogen jo en opskriftsamling og består af knapt 90 opskrifter fordelt på kreativt navngivne kapitler som – “Fingernemme Forretter”, “Belønning til brødet”, “Kager der bringer dig i kridthuset” og ikke mindst “Det hyggelige Viktorialierum”.

Ud over denne grovopdeling af opskrifterne i kategoriserende kapitler, så er der ikke nogen direkte rød tråd at finde. Det skulle da liiiige være forfatternes enorme kærlighed til de gode enkle råvarer. Opskrifternes enkelhed giver nemlig ikke plads til dårlige råvarer og tak for det (for hvem gider egenligt en besværlig opskrift lavet af middelmådige råvarer?).

Opskrifterne er tydelige og enkle at gå til og alle er akkompagneret af et flot foto. Instruktionerne er skrevet som var de personligt til DIG og ikke i det klassiske “3. persons” format: “Tænd for ovnen på …”, “hak grønsagerne” – Nej: “DU skal tænde DIN ovnen” og “DU tager DIN kniv og hakker DINE grønsager”. Det giver et dejligt let udtryk til teksten.

Nu vi er ved de lækre fotos så er det måske på sin plads at nævne, at det faktisk er Lone og Søren selv der har skudt alle bogens flotte fotos. Her er ikke tale om over-stylede anretninger der er fyldt med mad-sminke  – nej det er billeder af retterne som de ser ud – og det ser slet ikke så værst ud må man sige.

Min klare opskrift-favorit i bogen er “Evolutionskagen”. Det er ikke så meget pga. selve opskriften (som dog indeholder riiiiigeligt at det hele med bl.a. “smør fra ko med galaktisk kontakt” og “æg fra høns der forstår at emballere deres gener”), men mere pga den fantastisk humoristisk anekdote/intro der er til opskriften.

Og det bringer mig frem til næste punkt….

Den lille løftede pegefinger

Kender man Søren og Lone, så ved man at de ikke er bange for at ytre deres holdninger og give deres besyv med i debatten omkring fødevarefremstilling i dagens Danmark. Det har de selvfølgelig heller ikke undladt sig at gøre i denne bog – og tak for det!

De fleste af os har alle engang imellem behov for et lille venskabeligt los i r*ven, når det kommer til hvad vi lige går og propper i munden (det gør jeg i hvert fald). Det klarer Lone og Søren på bedste vis at gøre i denne bog.

Det kommer på intet tidspunkt til at virke som et religiøst korstog for dem, men mere som en lind strøm af små sjove stikpiller. For hvem vil ikke gerne have at smøret i kagen er den fra Koen der spiste det lækre græs ? eller at æggene kommer fra den Neonfri høne  (den gav mig en dele muntre billeder på nethinden).

Alt i alt formår Lone og Søren at prikke lidt til os læsere men uden at træde nogen alt for meget over tæerne.

Konklusionen

Hvis jeg ikke har fået det skevet tydeligt nok i de forgangne sektioner, så skærer jeg det lige ud i pap: Ja jeg er ret begejstret for denne bog. Det er på en gang sådan en bog jeg gerne vil have liggende frem på stuebordet. Den er køn at kigge på og gør mig glad når jeg læser i den. Jeg kan smage opskrifterne i min mund, blot ved at læse teksten og jeg kan drømme mig ind i de lækre naturbilleder og finde ro i min ellers travle hverdag.

Samtidigt er det dog også den type bog jeg sagtens kunne finde på at tage med i køkkenet, plette til når jeg laver de mange retter i bogen og være helt ligeglad fordi det er helt i bogens ånd at den skal bruges på netop den måde.

Det er tydeligt at dette er Sørens og Lones bog. Det er deres ord, deres billeder, deres sjæle man finder i bogen. For at det ikke skal være løgn, så har de også selv udgivet bogen på deres eget forlag – for så ved man da at man altid er enig med forelæggeren.

 

Det med titlen

Nå ja og så var der lige det med den lidt underligt klingende titel på bogen – “…Og halsen af en svane”. Jo ser du, dette er i virkeligheden en 2er fra Søren og Lone. Deres første kogebog hed meget sigende “Hønsefødder og Gulerødder…” og så er det det jo nærliggende at fortsætte dette børnevers med “…og halsen af en svane”.

 

Det lille PS:

Skulle du have lyst til at opleve Søren og Lones forunderlige verden og har du mulighed for det, så vil jeg opfordre dig til at smutte forbi deres går den 10.-11. December hvor de holder julemarked. Er du ikke lige i nærheden af Odder, så kan jeg anbefale dig at kigge forbi hjemmesiden for deres Vinhus Kvist og Vitus (ja sådan et har de også). De laver nogle fabelagtige vine på bl.a. æbler fra deres går samt bl.a. Gin, Øl og meget andet.

 

Data: