Site icon Grill & Kokkerier

Grill Tip #1: Alternativ til foliebakker

 

Jeg har valgt at jeg vil starte en lille serie med grill tips her på bloggen. Det bliver bare små korte indlæg som fortæller lidt om en eller anden smart ting, gadget, metode, råvarer eller hvad det nu må blive.

Mit første tid er til dem der synes at de bruger for mange penge på foliebakker til grillen. Vi grillere kan bruge rigtigt mange foliebakker hen over grill sæsonen og det kan blive ganske dyrt i længden hvis man køber nogen af bare en smule kvalitet (hvilket man gør efter første gang de tynde er smeltet væk i varmen).

Mit til er enkelt og noget jeg har glæde af hjemme hos mig næsten hver gang jeg griller:

GRILL TIP #1: Drop foliebakkerne og brug i stedet et billigt rustfri stål bradepande. Det kan let vaskes op og holder nærmest uendeligt.

Jeg har selv købt mine rustfrit stål bradepander i Ikea, hvor man kan få et det passer perfekt i de fleste grille for 79kr, eller prisen for ca 10 Weber foliebakker i samme størrelse. De hedder KONCIS og fås i 3 forskellige størrelser – 2 der matcher de almindelige foliebakkestørrelser nogenlunde og så en større en som også har en rist indeni (ret praktisk hvis man vil have væske under en steg men ikke ønsker bradepanden under den almindelige grillrist).

Der findes med garanti lignende bradepander hos andre forhandlere og man kan nok endda finde dem brugt på de fleste loppemarkeder.

Jeg har nu brugt mine fade i 3-4 år og de er selvfølgelig lidt beskidte af fastbrændte ting og røg på ydersiden, men indersiden er fortsat fin og ren. Der er til mange mange år i dem endnu, hvilket gør dem rigtigt billige i drift.