En opdagelse

Det er sjældent at jeg anmelder eller fortæller om de restauranter jeg besøger, men nogle gange så er der oplevelser som stikker ud på en sådan måde at de bør nævnes. Den Fuldkomne Fisker er netop sådan en oplevelse.

Først i november havde fruen og jeg samt hendes bror og hans kæreste inviteret deres bedsteforældre ud at spise (gaven til folkene der har alt). Da de er omkring de 90år og bor i Nakskov på Lolland, ja så skulle vi finde et sted at spise i det område. Nakskov i sig selv har absolut intet der er værd at skrive hjem om på madfronten, så vi måtte igang med at spørge lidt rundt.

En ven som arbejder på en af Meyers restauranter i København nævnte at vi da skulle tage ud på Den Fuldendte Fisker i Onsevig på nordvest Lolland. Vi besøgte den ydersts sparsomlige hjemmeside og jeg må indrømme at jeg ikke var synderligt imponeret. Man skal jo heldigvis ikke skue hunden på hårene og jeg stoler dog på hans viden om restauranter så vi bestilte derfor bord derude.

Det var en mørk og stormfuld Aften

En mørk og stormfuld November eftermiddag kl 17.30 kørte vi derfor fra Nakskov mod Oensevig. Mange tænker nok at når man er i Nakskov, så kan man ikke komme meget længere ud på landet, men JO! Onsevig ligger helt derude hvor mobil-signalet forlængst er forsvundet og der ikke har været en lygtepæl i lang tid.

Af små hårnålesvings fyldte veje rullede vi derud af i mørket, og vi kunne mærke at bedsteforældrene blev mere og mere skeptiske for hvad vi dog havde lokket dem ud i. På et tidspunkt siger GPSen pludselig “ankommelsesstedet ligger på venstre hånd”. Vi kigger rundt i mørket, og kigger lidt mere. Til venstre ligger ganske rigtigt en gård lignende bygning med et skilt mod campingpladsen. Vi finder et sted at parkerer, går op til bygningen hvor vi ved en af dørene finder et lille skilt med teksten “Den Fuldendte Fisker”.

Et lys i mørket

Forsigtigt åbner vi døren og med ét sker forvandlingen. Fra det mørke intet, træder vi nu ind i de hyggeligste små bondegårds stuerum. Væggene er fyldt med kunst der henleder ens tanker mod de gamle fiskere. Der er oplyst med en masse levende lys og varmen stråler fra den flotte nyrenoverede kakkelovn.

Straks da vi kommer ind, bliver vi budt velkommen af den ene af stedets ejere, nemlig Hanne, som også står for køkkenet. Vi bliver ført igennem et hyggeligt gammelt køkken med kobber potter og pander hængende ned fra loftet og en duft af mad der kan få mundvandet til at købe hos selv den mest kræsne. Bag køkkenet ligger endnu et rum hvor kunsten på væggen bliver endnu mere maritimt og med “udstoppede” fiskehoveder hængende langs loftet. “Det er gaver fra de fiskere som har besøgt os” forklarer Carl – stedets anden ejer som netop kommer ind fra urtehaven. Men det er ikke hvilken somhelst fisk der hænger der, for nogen af dem er mere kreative end andre. Ved døren ud til toilettet hænger for eksempel et udstoppet geddehoved (altså hovedet fra en gedde fisk) som har fået påklistret et par horn fra et råvildt. Carl spørger hvad det er, og efter lidt tid bliver vi enige om at det da må være en “hornfisk”. Carl griner og siger at det jo også kunne være En geddebuk. Og så er stemningen ligesom lagt. Vi føler os velkomne og som var vi bare på besøg hos gode venner.

Menuen uden menukort

Der er som sådan ikke en bestemt menu på kortet når man bestiller, men som Hanne siger så “Har man ønsker, kan man bare sige til og så forsøger de at tilpasse det”. Stedet arbejder i stedet med tidens råvarer som de så vidt muligt får fra de lokale gårde, egen have og fra fiskerne på havnen.

Da vi var på besøg var de i æblehumør, og hvis man kender lidt til Lolland og Falster ville man vide at der er fyldt med store æbleplantager dernede. Hanne har derfor sagt at dagens tema er “Æbler og Mandler”. Disse 2 ingredienser var derfor også en gennemgående ingrediens igennem alle serveringerne.

Vi blev sat ved at flot opdækket bord der var dekoreret med grene og frugter fra kvæde-træerne de har i haven. Enkelt men flot. Carl står for vinene i huset og på bedste sommalier vis kom han med anbefalinger af vine der ville matche dagens mad. Et vel-udrustet vinkort blev stukket os i hånden og jeg kan ikke andet end at sige at jeg var imponeret. Der var alt fra flotte franske Bordeaux vine til spændende vine fra ;adagascar, Chile og Australien. Hvis udvalget var imponerende, ja så var priserne det også. Den dyreste vin kostede umiddelbart 450kr for en flaske – vel at mærket en vin som i handlen koster 350kr på tilbud og som på andre restauranter jævnligt er set til over 750kr flasken.

Da de første retter var med fisk, så valgte vi at følge Carls anbefaling og prøve en Uruguaisk Marichal Pinot Noir (blanc de Noir) Chardonnay 2011 – en sjov rød hvidvin (ikke at forveksle med rosé), som skulle vise sig at passe ganske fint til de fiske-retterne. Farmor ville have en sød vin, så en sødmefyldt Riesling blev fyldt i hendes glas i stedet.

Imens Hanne serverer den første ret, så fortæller hun at vi her får en lille hapser med aborre-rilette lavet på aborre som hendes søn havde fanget tidligere på dagen. En lille fed mundfuld med skøn smag af både fisk og de kapers der var i.

Forretten var Multe på 2 måder: gravet og skindstegt med syltede citroner. Hertil en spicy hokkaido suppe samt noget lækkert nybagt brød. De gamle syntes at suppen var til den stærke side, men  for os andre var den lige som den skulle være. Sprængfyldt med smag og selv om det var en sjov sammensætning med fisken, så virkede det alligevel bare. Den skindstegte fisk var smørmør og saftig imens den gravede multe var præcist så saltet og “tørret” som den skal være for ikke at virke for rå.

Hovedretten skulle vise sig at være en buffet serveret i køkkenet.  Her kom æblerne rigtigt i spil, for der var den ene salat efter den anden med hvor bl.a. æbler, kvæder, rødebede og mandler indgik i stor stil. Specielt en salat med bagte persille-rods fritter fangede min smag, men også en meget sælsom rødbede pesto med mandler, chili ogvanilje var et stort hit – sidstnævnte var “sælsom” for den på mange måder smagte af marcipan og ris ala mande grundet mandlerne og vaniljen.

På kødsiden blev der også langet lækkerier over disken. Første kødservering var en langtidsstegt kamsteg som først havde fået lov at ligge i en marinade af stikkelsbær og derefter blev steg i en stegeso med rodfrugter og æbler. Kødet var så enormt saftigt og mørt at man næsten kunne høre englene synge. Desværre var sværen blevet sejt i processen og kunne derfor ikke gøres sprødt til sidst. Hanne kunnne fortælle at kødet kom fra et svin der havde levet på en af de lokale frugt plantager. Her går de frit rundt og spiser nedfaldsfrugt mellem træerne – bestemt et dyr der har levet under de bedste kår tænkeligt.

Anden kød-servering var en okse tykkam som igen var både saftig og mør. Den tilhørende stegesky blev serveret som sauce og den var kraftig og rund som sådan en skal være. På nuværende tidspunkt var vi alle så mætte at vi knapt kunne vrikke med ørene, men alligevel blev man liiiige nød til at tage en lille portion ekstra.

At føle sig hjemme

Vi kunne have siddet der i timevis og hygget os og nydt maden – omgivelserne og stedet er perfekt til den slags.  Der skulle dog også tages hensyn til de ældre i selskabet og vi fik derfor serveret vores dessert – æbletærte på Belle De Boskop med mandelbunde og en god cremet kugle vaniljeis (der var også mulighed for at få flødeskum, men vi er vist alle bare mere til is). Den ubeslutsomme Farfar kunne dog ikke helt bestemme sig mellem is og flødeskum, så køkkenet lavede en servering til ham med begge dele – igen godt opfanget af værten og endnu en måde at vi alle synes at stedet var ekstra fantastisk.

Vi takkede af og blev på vejen ud enige om at det ikke var sidste gang vi besøgte Hanne og Carl Madsens skønne restaurant Den Fuldkomne Fisker i Oensevig på Lolland.

Konklusion

Så hvad gør dette sted så specielt? For os var det en sammensætning af mange ting. Stemningen på stedet, at værterne havde tid til at sludre med os og fortælle historie om stedet og gamle dage (noget bedsteforældrene især satte pris på) og så selvfølgelig maden. Her er ikke tale om gourmet mad, men derimod mad som er lavet med hjertet og ikke mindst lavet med de bedste råvarer der kan findes i lokal området. De lagde på intet tid skjul på hvor deres råvarer kom fra eller hvor de fandt inspiration til mange af retterne – f.eks. fortalte hanne at Claus Meyers bøger  Almanak og Salatværkstedet er fast inventar i deres køkken, men også lokale egnsretter har gennem tiden virket som inspiration.

Jeg er normalt typen som beder om salt hvis det ikke står på bordet på restauranten, da maden alt for ofte mangler tilsmagning. På Den Fuldkomne Fisker var der ingen behov for salt, for smagen var spot-on som jeg ville forvente at den skulle være og der var balance imellem de smage og konsistenser der blev brugt i retterne.

Vi spurgte på et tidspunkt Hanne om hvorfor vi ikke havde set nogen reklamer for stedet i lokal pressen eller på internettet (ud over deres hjemmeside og en noget død facebook side). Til dette svarede hun at det var ikke den slags kunder de ønskede. Folk skal komme på stedet fordi de har lyst og fordi andre har anbefalet det til dem. Det skal ikke være pga. et tilbud på store steaks, speciel gourmet eller lignende der skal trække kunderne til. Så nu bryder jeg måske nok deres normale udbredelse af info om stedet ved at skrive om restauranten her på bloggen, men jeg synes stedet fortjener at blive nævnt.

Efterskift

Egenligt var Den Fuldkomne Fisker kun et tilbud til campingpladsen beboere, hvor især lystfiskere som kom langvejs fra (f.eks. Belgien, Tyskland og England) havde behov for at kunne afslutte deres tur med et festmåltid inden de tog hjem. Hanne og Carl opdagede dog hurtigt at interessen var større end dette og derfor åbnede de for ca 3 år siden op for at folk fra gaden også kunne komme ind og spise hos dem.

Dette er blevet en stor success og gennem de sidste par år har de bl.a. fået bygget et såkaldt Middelalderhus hvor der kan afholdes større fester som f.eks. konfirmationer, fødselsdage og lignende. Der er også i dag mulighed for at man kan overnatte hvis man kommer langvejs fra til festen, eller hvis man blot vil have mulighed for at få et par glas vin til maden.

Det anbefales at man ringer i forvejen og bestiller, da de ikke har mange pladser i den daglige restaurant (ca 25-30 mand i hver af rummene alt efter bordopstilling). Så kan du også samtidigt høre lidt om hvad der (måske) er på menuen eller give dit input til hvad du f.eks. kunne tænke dig af mad.