Grillet tun-steak med falsk couscous salat

Jeg har lynende travlt men jeg ta’r det med ro…

Tiden flyver afsted heromkring da det igen er blevet den tid på året hvor jeg har allermest travlt: grillsæson’en start (nåja for dem af jer som ikke griller helårs).

Grill sæson er nemlig lig med store events for mit vedkommende, da jeg, som de tidligere år, er med til at arrangere det officielle danske mesterskab i Grill inde sammen med de andre folk fra World Barbecue Association Danmark.

Det er et kæmpe arbejde, men samtidigt er det også fantastisk at se når det hele kører som smurt i olie på dagen.  Er du grill interesseret, så synes jeg helt bestemt at du skal kigge forbi arrangementet som i år afholdes sammen med Weber Grill & Music Festival i Horsens d. 15-17. Juni (tjek lige det program – der er da underholdning for enhver smag!).

Er du sej ved grillen så er det selvfølelig endnu federe hvis du stiller op til DM i Grill – der er trods alt lidt prestige i at kunne kalde sig Danmarksmester i Grill.

Nå men ikke nok med det, så har Det Danske Grill landshold spurgt om jeg ikke vil med på holdet igen i år og dermed en tur til MBN’s Verdensmesterskab  i grill i Memphis i Maj måned. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til, da det godt nok har kriblet noget i mine grill-gener sidste år hvor jeg ikke var på holdet. Det betyder intensiv træning af en specifik ret på grillen – igen og igen og igen og… (det kommer der nok mere om senere).

 

En roastbeef blev til tun

Nå men vi skal jo heldigvis have mad hver dag, så det er jo endnu en undskyldning for at jeg kan stille mig ud i solen og lave noget mad på grillen.

Efter at drengene ovre på gastromand.dk havde vist hvordan de laver deres “perfekte roastbeef” på pande og i gryde (ja og sågar en udgave som sous-vide), så tænkte jeg at det da vist var tid at vise hvordan en rigtig gastromand laver roastbeef – nemlig på grillen.

En lille fin roastbeef blev indkøbt, men på vejen ud af Metro kom jeg til at kigge ind i fiskeafdelingen og WOW! der lå de flotteste tun-steaks jeg længe har set. Stor reelle stykker, god tykkelse og flot flot mørkerød farve. Sådan et par stykke måtte jeg bare have til at smide på grillen.  Roastbeef’en kom med hjem også, så den bliver bare lavet i morgen i stedet (oksekød har trods alt bedre af at ligge et par dage end fisken har).

Tun-steak er et fantastisk stykke fisk som på mange måder skal behandles ligesom en okse-steak. Den skal saltes lidt inden den skal steges, dryppes med lidt olie (og så gerne lidt citron også -bemærk på billedet herovre hvordan citron påvirker overfladen). Herefter skal den stegs på en skoldende varm grill (eller pande) indtil den får fin stegeskorpe men stadig er rosa (ja næsten rå) i midten. Det tager kun et par minutter på hver side, og resultatet er formidabelt.

Desværre er der alt for mange som er lidt bange for den rå midte på fisken og derfor gennemsteger tun-steaken. Dette bliver man straffet for, da tunen nemlig bliver drøn tør og kedelig så snart den er gennemstegt helt. Det er måske også derfor så mange siger at de ikke bryder sig om tun-steaks.

Jeg toppede min tunsteak af med finthakket fennikel der var råsyltet i lidt citronsaft og olie samt salt og peber. Det giver en dejlig frisk og syrlig smag til tunen.

Den falske couscous

Til roastbeef’en ville jeg have lavet krydrede kartoffelbåde, men det virker på en eller anden måde ikke så godt sammen med den delikate tun. Derfor måtte jeg finde på noget andet. Min tanke var at lave noget spelt-otto (risotto på speltkerner), men jeg var desværre løbet tør for spelt. Ligeledes var vi forunderligt nok løbet tør for både bulgur og couscous i huset (jeg har vist haft lidt travlt når basislageret ikke engang er fyldt op).

Det fik mig til at tænke og jeg erindrede at jeg engang havde set en opskrift på noget der blev kaldt falsk couscous – hvor og hvornår erindrer jeg ikke og det var egenligt begrænset hvor meget af opskriften jeg som sådan kunne huske.

Couscous er jo egenligt nogle små gryn lavet af en blanding af durumhvede og semulje hvede. Det mindre vel mest af alt om bittesmå stykker pasta som, grundet størrelsen, koger hurtigt og let suger smag til sig fra det man blander det med.

Den falske couscous derimod laves 100% af grønsager, nemlig et råt blomkålshoved. De små buketter fra blomkålen skæres fra og blendes let til det bliver nogle små fine hvide stykker – der skal ikke meget til og det ligner faktisk lidt en hvid udgave af couscous.

Herefter er det bare at blande en masse lækre friske grønsager i som kan give smag til den falske couscous salat. Jeg brugte et par lækre små bøftomater, finthakket forårsløg, sukkerærter, grønne asparges samt et godt bundt finthakket persille.

Det hele bliver rørt sammen med en dressing lavet på saften af en halv citron, olivenolie, sesamolie, honning og salt/peber.

Resultatet? En drønlækker couscous-salat lignende ting som på ingen måder smager så meget af blomkål som jeg ellers havde frygtet. Jeg overvejede en stund om jeg skulle have overhældt blomkålen med kogende vand så det lige kunne blive lidt mørt, men det er jeg glad for at jeg ikke gjorde. Blomkålen er i så små stykker at det bliver mørnet rigeligt af dressingen – og det gør jo ikke noget at der er lidt bid i salaten.