Site icon Grill & Kokkerier

Sushi-night – Råt på den gode måde

Sushi-night - Råt på den gode måde

Sushi night i Casa Schulz

Fredag aften var Sushi-night hos os. Det er egenligt først de senere år at vi er begyndt at spise det – primært fordi at jeg synes at fiske på selv de bedste sushi steder stadig virkede gammel (når man først har været i Korea og fået serveret en fisk der var så frisk at gællerne stadig klaprede, så er alt andet gammel fisk).  Vi spiser det også typisk højest en gang om måneden. hvorfor? jo fordi så kan vi gøre det til noget specielt og gøre lidt ekstra ud af det.

Typisk så laver vi Nigiri (risbolle m lag af fyld ovenpå), Guncan-maki (risbolle med tang på kanten og rogn på toppen),Futo-maki (tykke ruller med fyld indeni), Hoso-maki (tynde maki ruller med enkelt fyld) og inside-out (omvendte maki ruller). Ud over inside-out, så er alle disse lette at lave, hvis blot man får kogt risene korrekt og ellers har det rette udstyr (rullemåtte, skarp kniv osv).

Denne fredag blev der lavet:

Alt i alt en læææækker omgang som var alt for meget til os 2 i husstanden. Du kan se lidt af det på billedet herunder:

Hvordan de forskellige laves kunne jeg godt skrive en masse om. I virkeligheden er det dog nok letteste bare at gå forbi youtube og se nogle af de mange, mange step-by-step videoer der ligger der.  De viser det supergodt og kan lære de fleste at lave det.

Riskogningen vil jeg dog lige fortælle hvordan jeg gøre. “Jaja alle kan sgu da koge ris” tænker du nok, men faktisk så er det en 10årig uddannelse i Japan at blive sushi ris koger – men så laver man dem også perfekte hver gang.

Min metode er som følger:

  1. 250g sushi ris (skal være den rette type) vaskes grundigt under koldt vand indtil at skyllevandet ikke mere bliver mælkehvidt.
  2. Risene bliver stående i den sidste skyllevand i 20 min hvorefter vandet sies fra.
  3. Put risene og 4dl iskoldt vand i en gryde og sæt det til at koge på højeste varme (hold øje for det koger hurtigt over)
  4. Så snart det (bulder)koger, så skrues ned på så lav varme at det kun lige koger (ikke noget med at løfte låget af!!).
  5. Kog sådan i 10min og sluk så
  6. Lad gryden stå med låg på i yderligere 20 min inden du løfter låget.
  7. De kogte ris vendes ud i et stort rustfrit stål fad og min risvinsblanding (2spsk risvinseddie+2spsk rørsukker +1tsk salt) fordeles langsomt i risene imens de løsnes fra hinanden.
  8. Bliv ved med at rode rundt i risene indtil de kun er lunkne hvorefter du kan stoppe.
  9. Risene må ikke!!! komme i køleskabet på noget tidspunkt.

Nå men her er lidt stemningsbilleder fra denne fredags sushi.