“Det er synd for kaninerne at vi spiser deres mad” og “salat er for syge og kvinder” er blot nogle af de udsagn jeg i gennemtiderne har brugt til at argumentere mod at skulle spise salat. Jeg vil have kød med kød på og så gerne et drys bacon ovenpå. Nå men der findes faktisk salater som jeg rent faktisk vil elske at sætte gaflen i. En af dem er en fransk klassiker fra Lyon køkkenet: Salade Lyonnaise.
Det er ikke en salat man skal spise som slankemad, men til gengæld er det en salat med både smag og bacon (så bliver det vist ikke meget bedre).
Traditionelt bestod salaten af 5 grund ingredienser. En sprød grøn salat, sprødstegt bacon, brød croutoner, pocheret æg og så en senneps dressing. Jeg har valgt at tilføje lidt ekstra i min udgave, nemlig saltede sorte oliven der giver en dejlig bitter og salt smag. Som modspil har jeg desuden erstattet Dijon sennep i dressingen med honning-dijon for at give mere sødme.
Når nu man, som mig, har sendt fruen i byen med veninderne, så kan man jo passende toppe denne salat op med en stor rød bøf – man skal jo være sikker på at få protein nok ik!
Hermed min udgave af denne klassiske ret og de enkelte dele som indgår i den.
Fransk dressing
Kort beskrivelse:
Den franske dressing som bruges til Salade Lyonnaise
Ingredienser
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 tsk honning-dijon sennep
- 2 spsk hvidvinseddike med estragon
- 1 knsp salt
- 1 knsp friskkværnet peber
- ½ tsk sukker
- 1dl olivenolie
- 1 fed hvidløg (presset)
Fremgangsmåde
- Rør æggeblommer, eddike, sennep, salt og supper sammen til en jævn masse.
- Tilsæt olien lidt af gangen imens der røres grundigt. Hvis du hælder for hurtigt, så vil dressingen skille.
- Når al olien er rørt i og det hele er en homogen dressing, så kan du tilsætte peber og det pressede hvidløg.
Arbejdstid (min):5
Oprindelse: Fransk
Pocherede æg
Kort beskrivelse:
Det siges at være en kunst at lave pocherede æg rigtigt. Det er dog ikke så svært som man forsøger at bilde os ind.
Ingredienser
- 1½l vand
- 1dl lagereddike
- ½tsk salt
- 4 friske æg (2 pr person)
Fremgangsmåde
- Bland vand, salt og eddike og sæt det i kog.
- Skru ned for varmen så vandet kun lige knapt koger.
- Slå et æg ud i en kop uden at smadre blommen.
- Rør rundt i vandet så det nærmest laver en lille turbulens midt i gryden.
- Imens vandet drejer rundt i gryden, så hældes ægget fra koppen forsigtigt (men hurtigt) ned i midten af gryden.
- Rotationen i vandet vil samle ægget i en klump, men der vil dog nok komme enkelte trevler af æg ud til siderne. Samles ægget ikke korrekt, så enten koger vandet eller det er for koldt.
- pochér hvert æg i ca 3-4min
- Det færdige æg placeres i en skål med koldt vand for at køle ned og samle sig.
- Fjern trevler af hvide inden du serverer ægget så det ser pænere ud.
Tilberedningstid (min): 15
Antal portioner : 2
Oprindelse: Fransk
Og så den samlede salat hvortid de ovenstående ting indgår.
Salade Lyonnaise
Kort beskrivelse:
Den samlede salat som virkeligt er lækker og velsmagende.
Ingredienser
- 4 håndfulde sprød salat (gerne frisee, feldsalat, krølsalat osv).
- 200g bacon i grove tern
- 4-6 skiver godt hvedebrød (f.eks. fransk landbrød)
- Frisk timian
- 1 fed hvidløg
- Salt
- (evt. olivenolie)
- Fransk dressing
- pocherede æg
- Saltede sorte oliven (eller anden form for oliven)
- Karse eller purløg til pynt
Fremgangsmåde
- Steg bacon tern på en tør pande til det bliver sprødt (gem fedtet da det skal bruges).
- Skær de groveste dele af brødets skorpe af og skær så brødet i grove tern.
- Vend brødternene med fedtet fra bacon (+ evt. lidt olivenolie hvis der ikke er fedt til at blande på alt brødet), salt og timian.
- Steg brødet på en varm pande til det blier sprødt på alle sider uden at blive helt tørt.
- Skyl salaten og anret på en tallerken.
- Drys med bacon, oliven og brød croutoner.
- Hæld lidt fransk dressing over salaten.
- Pynt med 2 pocherede æg og et drys karse.
- Servér.
Tilberedningstid (min):20
Oprindelse: Fransk