Fordelene ved denne metode er mange:
- relativ hurtig optænding (kun et halvt rør af briketter behøver at blive klar)
- Lang brænd periode (jeg har haft gang i grillen i over 30timer på 5kg briketter).
- Let at kontrollere varmen og holde den i den lave ende (<120C)
Jeg har længe gået og overvejet om jeg kunne optimere denne process så det blev endnu lettere at tænde op. Da jeg for tiden eksperimenterer med nogle nye briketter fra http://www.kokosbriketten.dk/, så gav det mig en ide.
Kokos briketterne er ret let antændelige og gløden i dem bredder sig rimeligt hurtigt. Samtidigt så afgiver de en rigtig fornuftig varme og brænder i nogenlunde lang tid. Min tese var at disse egenskaber gør dem perfekte til optænding. I stedet for at putte dem i min grillstarter, så valgte jeg i stedet at tage 4 stk af de rektangulære kokos briketter og placere dem midt i kulringen mellem de almindelige briketter (her bruger jeg normalt altid Head Beads). Jeg sørgede for at der var ca 1cm luftrum mellem de 4 briketter og ned i denne sprække placerede jeg 2stk Burner optændingsposer.
Ved at tænde de 2 optændingsposer kunne jeg på blot 10min have godt gang i de 4 kokos briketter. Efter et kvarter var hele smokeren (uden vand) omkring 100C og efter 20min var den helt perfekt. De 4 kokos briketter havde intet problem med at tænde de andre Heat Beads, så jeg kunne uden problemer forlade smokeren og lave noget andet imens af mine Spareribs var på(mere om det senere).
Helt som jeg havde håbet det! hurtig optænding, ingen roden rundt med grillstarter og god varmefordeling fra start af.