Italiensk for begyndere

Dem som læser med herinde vil vide at jeg har en forkærlighed for italiensk mad og dens simplicitet. Det er ligegyldigt om det er pizzaer, svin på grillen, eller måske bare en klassisk omgang Pasta Cabonara - jeg elsker dem alle.

Man kan typisk dele det italienske køkken op i to grupper: slow-food af den slags hvor tiden arbejder til rettens fordel og så superhurtige og enkle retter.

I dag ville jeg lave en ret i sidstnævnte kategori – en hurtig-ret. I dagens anledning har jeg ladet mig inspirere af en rest koldrøget laks jeg havde liggende.

Cabonara – og så alligevel ikke

Tidligere har jeg skrevet om at Pasta Cabonara i sin originale form ikke skal tilsættes fløde – og det med god grund(selv om ikke alle madbloggere var enige – flødeknivens udgave). Havde man tilsat fløde, så var man nemlig pludselig røget over i retning af den ret jeg lavede i dag.

Jeg har nemlig benyttet grund opskriften fra min Pasta Cabonara opskrift, men tilsat fløde til æggeblandingen. Og hvad får man så? jo man får en æggelegeret flødesauce med parmasan og peber – perfekt til at hælde over en omgang frisk pasta.

Denne ret bliver aldrig en cabonara, men det smager nu slet ikke så tosset hvis man også lige tilføjer et par flækkede san marzano tomater, en håndfuld frisk basilikum samt lidt friske asparges.

Lige inden servering smider man så en omgang grove tern af koldrøget laks på så det liiiige når at blive varmet en smule men stadig beholder sin rå konsistens.

Den let røgede smag fra laksen sætter sig straks i fløde saucen og giver dermed hele retten et ekstra niveau af smag.

En amerikaner ville nok begynde på at kalde retten for Fettuccine Alfredo som de gør med nærmest alle pasta-retter med hvid cremet sauce.

Apropos: Vidste du at Pasta Alfredo er et navn som amerikanerne har opfundet som navn for det italienerne kalder Pasta in Bianco  - altså pasta vendt med lidt smør og parmasan. Historien om navnet er ganske sjov og kan læses her: hvem er Alfredo Sauce og hvorfor spørger amerikanerne hele tiden efter ham? (på engelsk).

Hvis man skulle give denne ret et italiensk navn, så ville det være Pasta con Salmone e Panna, altså  på godt dansk Pasta med laks og fløde. Men det er egenligt ikke det fine italienske navn jeg er efter, men mere den dejligt simple sammensætning som udgør denne ret.

Jeg brugt forøvrigt sådan en grøn, “frisk” fettuccine pasta m. spinat smag til min ret i dag. Det sælges nemlig for tiden til 10kr for 1kg i Bilka (hvilket er nok til 2 personer i et par dage hos os). Man kunne også sagtens vende friske spinatblade med i denne ret uden at det ville gøre nogen skade.

Jeg toppede af med en omgang hakkede blade af en ny ” rød syre” urt jeg har fået hjem. Den kaldes vist også Skov-Skræppe og går under det latinske navn Rumex sanguineus.  Det gav dog ikke meget smag til retten synes jeg, så jeg må se hvad jeg ellers kan finde på at bruge den til. En skive citron til lige at give retten lidt syre tror jeg ville være en rigtigt god ekstra tilbehør – det knækker lidt den fede smag fra fløden og den fede laks.

Det kan selvfølgelig sagtens laves med andre typer pasta og selvfølgelig også med almindelige tørre pasta. Det vigtigste er blot at saucen tilsættes imens pastaen stadig er brandvarm fra gryden således at pastaen får mulighed for at suge saucen ind i sig hurtigst muligt.

Print PDF